Ide og motivation  
Design og farver  
Stilperioder  
Kultur og samfund  
Materialer til tøjfremstilling  
Redskaber til tøjfremstilling  
Teknikker til tøjfremstilling  
Indkøb og forbrug  
Fremstillingen  
Folkekunst  
Folkedans og tøj  

Knipling


Man definerer en knipling som et gennembrudt og ofte mønstret tekstil, der både kan være syet, flettet eller kniplet med pinde. Derfor er der mange teknikker, der er i familie med kniplingen.

 

Filering, knytning, sprang, trendfletning, strikning og hækling er dermed også med i denne familie. De kan også kan være mønstret og gennembrudte. Udviklingen er gået fra de nyttige redskaber som en pind til at knytte fiskegarn med. Teknikken – filering - er blevet overført til en fileringskunst, der dannede udsmykninger på tekstiler. Knytning har kun krævet en lille polstret pude og nogle nåle, der kunne laves af plantetaver. Til trendfletning kræves næsten ingen redskaber. Trådenderne lægges på en pude. Til sprang sættes tråde op mellem to pinde og der flettes ved samme fletning ud til begge ender. Strikning er også en gammel kendt teknik – se denne. Hækling har mange udledninger. Det ældste er tamburering, hvor man hækler på stof. Denne teknik løftes ud af stoffet og bliver en selvstændig teknik. Til hækling hører teknikkerne orkis og gimpning, hvortil der hører forskellige typer af nåle.

 

De tekstilteknikker, der på et vist tidspunkt blomstrede i de højere samfundslag i Europa, blev stedvis optaget af landbobefolkningerne i flere lande i 1700-1800-årene.

 




Knipleperioder

Kniplingerne deles op i tre forskellige perioder:

 

1. periode

Denne type lægger sig tæt op ad de flamske, dvs. ret tætte båndkniplinger i lærredsslag og dybe kanttunger. Chr. IV havde disse på en nathue og et lommetørklæde.

 

2. periode

I begyndelsen af 1800-årene lå mønstrene tæt op til de bratanske og de franske og engelske forbilleder. Det var ikke nogen fornyelse, men der var sket en forenkling i udførelsen og kniplingerne havde nu en lethed. Man efterlignede Binche m.fl.

 

3. periode

I denne periode frem til 1850 frigør Tønderkniplingerne sig rigtig fra de fremmede forbilleder. De åbne mønstre, de mange store huller og den tykke konturtråd bliver kendetegnende for Tønderkniplingerne. Man havde omformet de bedst egnede Lille-mønstre m.fl. til noget selvstændigt, der var velegnet til hjemmemarkedet og til eksport.

 




Yngre jydsk kappe

Knipling i Danmark

Kniplekunsten kommer op gennem Europa muligvis fra Italien og Holland. Kniplingshåndværket har, siden kniplingsteknikken dukkede op i Danmark i slutningen af 1500-tallet været knyttet til Tønder og Tønderegnen i det sydvestligste hjørne af Danmark. Dette område blev kniplehåndværkets udgangspunkt og centrum i Danmark og det skyldes uden tvivl egnens stærke handelsmæssige samkvem med Holland. Her havde man en livlig kontakt til Flandern, hvorfra kniplingsteknikkerne kom. Det var sandsynligvis indvandrede kniplersker fra Brabant i Flandern, der lærte danske kvinder at kniple. Benævnelserne ligner hinanden på flamsk og dansk.

 

Man ved desværre ikke med sikkerhed, hvordan eller hvornår, kniplingerne kom til Danmark, men vi skal væk fra Tønder for at finde ældre aktiviteter. I 1596 døde Karen Gyldenstjerne - frue til Norges statholder - men dansk af fødsel. Hun var født i 1542. Af ligprædikenen over hende fremgår det, at hun allerede som 7-årig - altså i 1549 - lærte at kniple af klosterfrøknerne i Øm Kloster i Jylland. I 1594 var der en knipleskole i Ribe og bispens datter begyndte som 9-årig at gå der. I 1609 optog han sin broders datter i huset, for at hun også kunne lære at sy og kniple.

 

I 1595 fremgår det, af et brev fra en moder til en datter, at der er afgivet bestilling på kniplinger i Tønder. I 1605 oprettede Christian den fjerde et tugt- og forbedringshus i København. Her blev der kniplet fra 1611.

 

Christian IV's navn er knyttet til Tønderkniplingerne. Fra den tidlige periode ses kniplinger på hans dragter, og hans dagbogsoptegnelser den 3.9.1619 fortæller, at han købte kniplinger af en kræmmer i Valsbøl. Den 4.11.1620 købte han af en kniplepige på Frederiksberg Slot og den 4.11.1620 af en kniplepige i Flensborg. Der meldes ikke noget om, hvilken type kniplinger han købte.

 

I 1623 blev børnene undervist i at kniple flamsk. På den tid var det den store mode i Europa.

 

I 1632 var 56 af institutionens piger beskæftiget med knipling. Knipleindustrien var meget stor. En væsentlig del kunne eksporteres, og kniplingerne indbragte mere valuta til landet end handelen med stude. Den meget fine hørtråd blev importeret og derefter forarbejdet og senere blev den eksporteret. Nu var et pund tråd blevet til 7 pund guld!

 

Vi ved, at knipleriet var i gang, da en kniplepige ved navn Kirstine Svendsdatter i 1639 fandt det første guldhorn ved Gallehus nær Møgeltønder. Hun var på vej til sin moster Marina Thomsen for at aflevere kniplinger.

 

Mange af kniplepigerne kniplede kun eet mønster i hele deres liv. Det gav den største indtjening og et godt resultat. De kendte mønstret ud og ind, så det kunne gå stærkt. Det var nemlig ikke kniplepigerne, der tjente de store penge, men kniplingsfabrikanterne/handlerne. Kniplepigerne skulle aflevere samme vægt i kniplinger, som de havde fået udleveret i tråd.

 

Ingen måtte give mønstrene fra sig fordi de tilhørte fabrikanten, som tegnede dem. De dygtigste kniplepiger lavede den første rapport, og derefter kunne det endelige mønster prikkes ud og gives videre til de øvrige kniplepiger.

 

Man kniplede på "Skrin" uden valse. Det blev anset for at give det bedste resultat. Man måtte så flytte kniplingen hver gang, man var nået ned forneden på skrinet. Det gik hurtigt for den øvede selv om nålene stod tæt

 

En kniplerske lærte sit håndværk fra 5-6 års alderen hos en ældre kniplerske, der tog de små piger i en slags mesterlære. Man kunne begynde med en såkaldt ”Storkerede”. Den kunne bindes fast til knæene, så den ikke faldt ned.

 

På trods af et manglende skriftligt materiale er knipleteknikken fra 1549 fastholdt i Danmark. Det er grunden til, at vi nu kan lave arbejdstegninger til de gamle mønstre. Arbejdstegninger er for knipling det samme som noder for musikken. Kniplinger bliver brugt på folkedansernes hovedtøjer.

 

Der har også været kniplet andre steder end som i Tønder. Grovere kniplinger har man haft andre steder i landet og i Sverige har der også været kniplet meget.

 

 




  Spinding
  Farvning
  Filtning
  Vævning
  Strikning
  Tamburering
  Hækling
  Knipling
  Fremstille snore og bånd
  Mønsteroverføring
  Broderi
  Sting til syning af tøj
  Efterbehandling af stoffer