Ide og motivation  
Design og farver  
Stilperioder  
Kultur og samfund  
Materialer til tøjfremstilling  
Redskaber til tøjfremstilling  
Teknikker til tøjfremstilling  
Indkøb og forbrug  
Fremstillingen  
Folkekunst  
Folkedans og tøj  

Mønsteroverføring

 

I samfundets lavere lag, deriblandt bondebefolkningen, tegnede man ikke mønsteret af, men syede det af. En bondepige, der havde tjent på en herregård eller måske hos en præstefamilie, kunne der have lært at udføre selve syningen. Når hun senere i sit eget miljø sad og broderede, eftersyede hun gerne med kun lidt variation de ting, hun tidligere havde syet, eller andres arbejder af lignende art, som hun havde adgang til. Hendes døtre gjorde det samme. Hvis et mønster først var nået ned til bondebefolkningen, havde det her lang levetid, længere end i de øvrige samfundslag, hvor begrebet mode spillede en større rolle.

 

Nogle motiver blev aftegnet, andre udførte man efter en bog. Med bogtrykkerkunsten kunne motiverne spredes over hele Europa, og omvandrende kræmmere kunne bringe mønstrene ud til landbobefolkningen.

 

Lanbokvinderne har derfor ikke efterladt sig ret mange andre kilder eller spor end selve broderierne. Der er ingen beretninger f.eks. om, hvor kvinderne præcist har fået mønstrene og motiverne fra. De har sikkert tegnet af efter hinanden, eller der har været særligt tegnekyndige, der udførte arbejder for andre. Vi ved ikke mere om symetoderne end det, vi kan se os til. Ved analyser af bevarede broderier og dragtdele kan man finde ud af meget, men det er en lang og trang vej, og det er nemt for eftertiden at overse detaljer, som kan have haft stor betydning for kvinderne dengang.

 

I de adelige kredse har man haft mønstre. I 1644 tegnede en 25-årig enke og diplomatfrue fra København Anne Cathrine Budde en mønsterbog. Hun havde været vant til et udadvendt liv. Dette var brat blevet ændret, da hendes mand døde, og hun udfyldte derfor tiden med tegnearbejde. Det har også bidraget til at holde uroen og uvisheden lidt på afstand.

 

At en adelsdame kunne ty til denne beskæftigelse i en trængt situation er kun naturligt. Oplæring i håndarbejder var på den tid en vigtig del af en adelig piges opdragelse. Indtil Reformationen havde det været almindeligt, at hun blev overdraget til et nonnekloster for at lære at læse og skrive og lave finere håndarbejder, og så længe, der endnu levede tidligere nonner, var det op gennem 1500-årene stadig almindeligt at overdrage de adelige småpiger i deres varetægt.

 

En anden meget brugt fremgangsmåde var, at pigen blev optaget i huset hos en kvindelig slægtning, i hvis hjem der var god tradition for finere håndarbejder og andre af de færdigheder, hun skulle lære. Sådan har Anne Cathrine Budde sikkert lært det, hun kunne.

 

Som led i oplæringen var det vigtigt at samle mønstre ind til eget brug, for kun ved at have et godt mønster at arbejde efter blev arbejdet godt. Til specielle store broderier var det ikke ualmindeligt, at man i adelige og fyrstelige kredse fik kunstnere til at tegne for sig. Til de mere daglige brugsgenstande brugtes ofte mønstre, tegnet af efter tidligere arbejder. Ved at aftegne mønstre fik man et større udvalg til rådighed til at vælge imellem.

 

Tegning var derfor endnu et vigtigt led i en adelig piges oplæring, det sikrede hende at kunne skaffe sig en righoldig mønstersamling, som hun senere i sit eget hjem i fred og ro kunne sy efter.

Tegningerne blev gerne lavet på løst papir og er derfor sjældent bevarede. Det var store stabler, en ivrigt syende dame fra samfundets øvre lag kunne efterlade sig, og det var eftertragtet arvegods blandt hendes kvindelige arvinger.

 

Mønstrene kunne være af to arter. De kunne være beregnet til at blive tegnet over på stoffet, man skulle brodere på, og tjene som vejledning for syningen, eller, hvor man skal følge stoffets tråde i broderiet, en optegning på et kvadratnet af det ønskede mønster, som man i brug talte sig frem efter. Den sidste slags mønstre var det især let at tegne af, også efter et allerede syet arbejde.

 

 




  Spinding
  Farvning
  Filtning
  Vævning
  Strikning
  Tamburering
  Hækling
  Knipling
  Fremstille snore og bånd
  Mønsteroverføring
  Broderi
  Sting til syning af tøj
  Efterbehandling af stoffer