Skjorte  
Strømper  
Hosebånd  
Bukser  
Seler  
Halsklud  
Nattrøje  
Vest  
Trøje  
Smykker, knapper og spænder  
Fodtøj  
Overtøj  
Hovedbeklædning  
Håndbeklædning  
Pengekat, pose, bæreklæde  
Køretæppe  

Hovedbeklædning

Bonden har næsten altid noget på hovedet. Det kan være en hue, hat eller hætslag. Man har for vane at pakke hovedet meget ind. Hvis bonden f.eks. har et hætslag på, kan han udenpå have en hat eller en hue.




En historie

J.J. Lønborg Friis skrev i 1902 ”Vendsyssels Nationaldragter” og fortæller om hatten som opbevaringssted:

 

”I min Barndom var der i Horne en ældgammel, hæderlig Bissekiæmmer ved Navn Søren Degn, som jævnlig kom til os, da mine Forældre godt kunde lide ham. Han gik endnu som i sin Ungdom med Knæbuxer, Trøje og høj Hat, i hvilken sidste han ufravigelig Aar ud og Aar ind havde sit Lager af Tvebakker. Vi Børn kunde ikke begribe, hvorfor Moder aldrig vilde afkjøbe ham nogen af disse, da hun dog, naar der kom andre Mænd eller Koner, som solgte Hvedebrød, til Præstegaarden, altid fortrinsvis forsynede sig med denne Vare.

 

Dette kunde være ganske praktisk af Hensyn til Datidens stive Vogne og elendige Veje, men en Gang imellem gik det dog galt:

 

Da en Gaardmand fra Horne saaledes paa denne Maade vilde transportere nogle fine Kaffekopper, som han havde kjøbt hos en af Skudehandlerne i Tornby, blæste Hatten, der rimeligvis havde Overbalance, af ham, og Kopperne gik i Stumper og Stykker.



En anden Bonde havde i Hjørring kjøbt nogle Pillerier til sin Nabo, bl. a. havde han besørget et Blækhus fyldt med Blæk, og dette puttede han tilligemed de andre Smaating efter Sædvane i Hatten, uden at tænke paa Faren derved, tildels maaske som Følge af den uundgaaelige „Kjøbstadsdram", d. v. s. lille Rus, som de allerfleste Bønder fik sig, naar de kom til Byen. Paa Hjemvejen gik Proppen af Blækhuset, og da han kjørte ind i sin Gaard, var hans Kone og Børn nær flygtede af Rædsel ved Synet af hans blaasorte Ansigt.

 

I Brønderslevegnen levede en gammel Degn, som baade var meget afholdt, men tillige vel bekjendt for sin Lyst til ved Bøndergilderne at stikke et eller andet lækkert Stykke, af hvad det nu kunde træffe sig, i Baglommen, for at tage det med hjem til Mutter. Hun kunde nemlig langt fra komme med til alle Gilder, medens han, som Degnene i Almindelighed den Gang, paa Embeds Vegne var nærværende ved de fleste. Der skulde jo synges Bordsalmer; var der Begravelse, skulde Liget „synges ud af Huset" o. s. v., ellers var det ikke standsmæssigt. En Gang havde han været til et stort Bryllup i Sognet og skulde kjøre hjem med en af sine Naboer. Da man var kommen til Vogns og Befordringen rullede af Sted, raabte de tilbageværende Gjæster, som Skik var, Hurra for de bortdragende, og disse svingede igjen til Afsked med deres Hatte. Degnen havde dog aabenbart ikke snøret Foret i sin tilstrækkelig fast sammen, thi neppe havde han faaet den af Hovedet, før der ud af dens rummelige Indre styrtede et Væld af Æbleskiver, Kringler, Vafler, store Stykker Søsterkage m. m., der spredtes omkring i Gaarden.

 

Kusken standsede øjeblikkelig Hestene, medens Gjæsterne styrtede til for at samle det forulykkede Bagværk op. Situationen var dog højst pinlig; men Husmoderen, der var en snarraadig Kone, reddede den ved at forsikre, at det maatte være en af Kvindfolkene, som for Løjers Skyld havde puttet Kagerne i Hatten, og derfor skulde Degnen ogsaa have dem med hjem. Det varede da heller ikke længe, før de vare anbragte paa deres gamle Plads.”




Læs mere



  Original hue 1
  Original hue 2
  Original hætslag