Skjorte  
Strømper  
Hosebånd  
Bukser  
Seler  
Halsklud  
Nattrøje  
Vest  
Trøje  
Smykker, knapper og spænder  
Fodtøj  
Overtøj  
Hovedbeklædning  
Håndbeklædning  
Pengekat, pose, bæreklæde  
Køretæppe  

Halsklud

Uden på skjortekraven havde mændene bundet et tørklæde. De kaldte den en ”halsklud”. Denne halsklud var en vigtig del af tøjet til mændene.

 

Man lægger halskluden i en trekant og ruller den sammen til en smal strimmel. Man sætter den foran kraven og krydser den bag. Til sidst knyttes enderne foran, så spidserne stritter ud over vesten. Skjortekraven titter lige op bag tørklædet. Nogle mænd gjorde et stort nummer ud af deres tørklæde. Det var en del af pynten på deres tøj.

 

De kunne være vævet i stribede mønstre og flotte farver eller være trykt med en flot mønsterbort.

 

De kunne være lavet af den fine silke, bomuld eller hør. Silketørklæder var det flotteste og dyreste. Der er bevaret mange flotte tørklæder rundt omkring på museerne.


Historisk klædeskab

Det er meget svært at kende nogen udviklingshistorie, da tørklæderne er brugt helt op til slutningen af 1800-tallet, og det samme mønster kunne være brugt i næsten 100 år.


En historie


Tørklæder kunne også laves til ophæng i stuen. Her ses et tørklæde med ”Den tapre landsoldat” fra treårskrigen 1848 -1850. Der er forskellige flag med Frederik den 7.s monogram. Der er noder og 1. vers af sangen ”Dengang jeg drog af sted”. 5 trykte vers er omkranset af hvide blomsterranker. I midten en syngende soldat med splitflag. Våbenskjold som baggrund: ”Med Gud Konge og Fædreland”.




Læs mere



  Original tørklæde