|
I Vendsyssel har man brugt den skarp-snudede træsko uden læder til daglig brug. De hedder ”Bazartræsko”. Den er smartere end den spidssnudede. Både mænd, kvinder og børn går i træsko. De har den ulempe, at den kan lave en stor knude på vristen, men det er tidens mest populære fodtøj, fordi den er billig og meget holdbar. Man lægger en halm-visk ned i træskoene, så de ikke er så hårde at gå i.
Når man skal være fint påklædt, bruger man sorte lædersko med et spænde af sølv eller hvidt metal. Se under smykker. Manden kan også bruge lange støvler til fin brug.
Træskomænd og husmænd fremstillede træskoene og ca. 1870 kom de første fabriksfremstillede træsko med overdel af læder.
Intet gik til spilde
Træskoene skulle altid være beslået under ”forhov og baghov”, også kaldet ”forstamp og bagstamp”. Næsten alt kunne bruges til træsko-beslag. Blev et par støvler forsålet, blev den gamle tynde afrevne sål forlangt tilbage til træskobeslag. Klove fra slagtede kreaturer blev ikke smidt på møddingen, fordi det var noget af det bedste at slide på under træskoene!
Halm var et materiale, som man havde på gården. Det var derfor billigt at sy halmsko. Det var ofte en ældre mand, der syede halmsko eller andre, der af en eller anden grund ikke kunne deltage i landbruget. Man brugte den ældgamle teknik "løbbinding". Man brugte rughalm til skoene og de blev syet med groft garn, Man brugte en del af et horn til at holde stråene samlet.
| 
