Mændene bruger uldne handsker eller vanter. Vi har bevaret et par fine mørkeblå strikkede fingerhandsker. De har et lille opslag, hvorpå der er broderet et fint mønster i vissengrønt. Man har broderet et fint blad-mønster på oversiden af vanterne og på undersiden er der broderet navnetræk. Der står ikke det samme på venstre og højre handske. Vi ved ikke hvorfor.

	Eksempel på et par vendbare vanter, hvor der er indvævet menneskehår.

Handskerne har sikkert ikke været brugt til arbejdsbrug, men brugt til festtøjet.

Det var almindeligt, at man spandt dyrehår f.eks. hundehår ind i uldgarnet til vanter.

Hver søndag havde hver gård pligt til at møde med en repræsentant ved kirken. Præsten skulle være sikker på, at alle fik kendskab til alle de officielle pålæg og nyheder, som han læste op udenfor kirken efter gudstjenesten.

Mange havde rigtig langt til kirken og derfor kunne det være en kold tur på hestevognen. Til kirken var man altid i stadstøjet. Det var her man blev set af naboerne og her man måske fandt sig en kæreste.