Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Strømper

De første strikkede strømper stammer fra Ægypten og er næsten 2500 år gamle.

 

Inden man kender til at strikke i Danmark, går man med syede strømper. Et firkantet stykke stof bliver foldet på en bestemt måde omkring foden, så har man en slags strømpe.



Strømper bliver også kaldt ”hoser” og strikket af uldgarn eller bomuldsgarn. Kvindernes strømper er mørkeblå eller sorte og faconstrikket i uld eller bomuld. De ældste strømper er lange og slutter lige over knæet. De bliver bundet med et hosebånd. De yngre strømper går kun til knæet.

 

Kvindernes strømper var gennem tiderne ligeså pyntede som mændenes. Man strikkede et mønster ind på siderne – ”svikler”.

 

”Stunthoser” er strømper uden sål. Der er et bånd der går under foden. Om sommeren bliver de brugt til hverdag. Når det er koldt om vinteren, trækker man dem udenpå strømperne.


En historie

Signe Andersen skriver i 1845 i: ”Strikkebog for skole og husbrug”:

 

”For at en strømpe kan blive stærk og smuk, er det nødvendigt, at den strikkes efter visse regler:

”Fodens længde er tilpas, når hæl og tå mødes omkring en knyttet hånd.

eller

”Når foden lægges omkring en flad hånd, og  pindene når sammen med hælen, er man der, hvor indtagerne til tåen skal begynde.”




Læs mere