Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Skørter

Skørterne i 1700-tallet var lange og vide. De skulle kunne stryge på fødderne og derfor var det effektivt med en slidsnor syet på ombukningen. De var tæt læggede med en smal linning, der var syet over kanten på læggene, så de blev liggende.

 

I empiretiden, hvor taljelinjen trækkes længere op, er vidden ikke så stor og den bliver mest samlet bagpå. Skørtet er glat foran og rynket på ryggen.

 

Da linningen i biedermeiertiden igen falder ned til taljen bliver skørterne vide igen, men nu er de fortrinsvis rynkede. Stoffet bliver bukket 4-6 cm om på vrangen så rynkerne bliver syet i dobbelt stof. Det er bemærkelsesværdigt for skørterne at vidden foroven og forneden forbliver den samme i hele perioden. Skørtet er lagt op med en skoning. Det er et ekstra stykke stof, ofte af lærred, der syes på bagsiden.



Skørtet er glat foran. Kvinderne har altid et forklæde på, hvorfor vi ofte ser, at forbredden er erstattet af noget andet og billigere stof – ”en snydebredde”. Det bliver jo alligevel ikke set.

 

Skørtet er ofte hægtet sammen med bullen eller ærmetrøjen.

 

Der er ikke bevaret så mange skørter, måske fordi de er blevet brugt over en lang årrække og er endt som underskørt i 1800-tallet.

 

Der skulle være størst mulig kontrast mellem taljevidde og hoftebredde. Det var vigtigt, at kvinderne fyldte meget over hofterne. De opnåede virkningen ved at tage mange skørter på efterhånden som dagen skred frem. En kvinde i stadstøjet kunne have 5-6 skørter på – nogle fortæller om helt op til 15 skørter! Det må have være tungt for hofterne. Nogle kvinder syede puder til at lægge på hofterne for at se bredere ud. Højerestanden brugte fiskebensskørter også kaldet ”krinoliner”.


En historie

Det var et stort arbejde at lave et lægget vadmelsskørt

 

Først ries der lodret i hvert læg i det 2,5 m brede stof. For hver 5 cm hele vejen rundt. Herefter ries der vandret for hver 5 cm og læggene trækkes til.

 

Nu har man ”en harmonika”, og den skal behandles, så læggene kan holde folderne. Det kan gøres på to måder:

 

  1. Dampning
    • Harmonikaen lægges på bordet
    • Et stykke lærred lægges henover
    • Der dampes hen over læggene så dampen trænger ned i stoffet, men der må IKKE presses, da folderne bliver skæve og vælter
    • Gentag dette to gange daglig i 14 dage

 

  1. Bagning
    • Skørtet pakkes ind i et stykke fugtigt lærred
    • Dernæst pakkes der aviser omkring
    • Skørtet lægges i bradepanden og stilles nederst i ovnen
    • Bag det i 24 timer ved 70 grader.

 

Mange har fået et skørt ”bagt” ved bageren.

 

Nu kan alle ritrådene tages ud og så kan man kun håbe på at processen er lykkedes. Ellers er det bare forfra igen!