Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Dragtsmykker

Der findes en del bevarede dragtsmykker. Det afhænger sikkert af økonomien, om der bliver råd til smykker til mor og døtrene. Man bruger ikke smykker som brocher, halskæder og lignende, som vi gør i dag. Alle smykkerne har været til nytte: Et særkespænde er til at holde særken sammen midt for, men det var ikke nødvendigt med et spænde i særken. Det samme gør sig gældende for kåbespænderne og sjalsnåle. Et forklædespænde bliver selvfølgelig brugt til at holde forklædet sammen midt bag.





En historie

På Vendsyssel Historiske Museum har man som de eneste bevaret et Sølvsnøresmykke af 1. klasse.

 

J.J. Lønborg Friis fortæller i 1902 om dette smykke, at det var et hæderssmykke til kvinder. Under Englandskrigen var der behov for mange mænd som soldater. Derfor var det nødvendigt, at kvinderne var i stand til at klare alle opgaverne i hjemmet. Regeringen uddelte smykker i tre forskellige klasser til de kvinder, der klarede opgaven bedst. Forholdsvis mange kvinder her i Vendsyssel fik dette hæderstegn i alle tre klasser.

 

Niels Hancke omtaler smykket i sin skildring om en søndag med barnedåb i bogen ”Nord for Limfjorden”:




”Sjældent så man nogen pyntet som den unge pige, der nys gik forbi i barnedåbsfølget med brystet dækket af sølvkæder og hængesmykker af samme metal, således som de endnu bruger det på Læsø. Hun var måske også den eneste pige der i sognet, som ejede slige smykker fra gammel tid, hvilket vel kom af, at hun hørte hjemme i en ene liggende gård, der lå gemt afsides mellem bakkerne i en fjern kant af sognet. Foran hende skred barnets gudmoder, sognets stouteste gårdmandskone, Sidsel Helstrup, en rank, men svær skikkelse, der tydelig var sig sin værdighed bevidst.”




  Org. særkespænde
  Org. forklædespænder
  Org. kåbespænder
  Org. sjalsnåle