Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Overtøj

Mænd eller kvinder har ikke brugt ret meget overtøj. Om vinteren kommer man ikke så meget ud, da meget arbejde foregår indendørs. Dyrene kommer ikke ud, og mændene er fortrinsvis beskæftigede i loen med at tærske korn eller i huggehuset med at lave redskaber og reparationer. Kvinderne arbejder mest i huset, hvor de fremstiller tekstiler og laver mad.

 

Når det er koldt, tager man blot noget ekstra tøj på. Manden tager en ekstra trøje på og kvinden tager flere skørter på. Kvinderne kan derfor altid tage det yderste skørt op over hovedet, hvis uvejret bryder løs. De fattige har måske klaret sig med et lagen eller et hestedækken som beskyttelse mod kulde og regn, mens de mere velstående har kåber.



I 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet består nogle af bønderkvindernes overtøj af en kåbe. Kåberne kan være af silke, uld eller bomuld (kattun). Kattunskåber har været almindelige over hele landet, og mønstret har primært været store blomster.

 

Kåben lukkes med et spænde i halsen eller i forkanten. Foran er der to ærmehuller, som kan være kantet med pels (gråværk) eller med silkebånd og sløjfe.



Allerede i 1700-tallet er højerestanden begyndt at bruge sjaler. Man bruger stadig kåber. I empiretiden ser vi efterhånden de store firkantede sjaler. Det firkantede sjal lægges i en trekant og tages over kvindens skuldre. Man laver et mønster på forsiden i den ene trekant og et mønster på bagsiden i den anden trekant. Når sjalet bliver lagt dobbelt i trekant, kan man se mønster på begge sider. En måde at være sparsommelig på.

 

Omkring 1830, da hvergarnskjolerne er blevet hvermandseje, er det almindeligt at bruge store uldne sjaler som kvindeovertøj. De har blot siddet løst om kroppen eller har været holdt sammen af en sjalsnål.


En historie

Her i Vendsyssel har vi to kåber som har sorte prikker på foret. Dengang ville man gerne være lige så fine som højerestanden, som havde kåber foret med hermelinskind. Derfor efterlignede man det prikkede skind ved at brodere sorte eller brune prikker af uldgarn på forets kraftige uldstof.

 

Vi kender mange flotte sjaler i kraftigt uldstof. De er broderet med halve korssting  og man har broderet forskelligt på de to trekanter -  en sorg- og en glædesside. Kvinden kunne på den måde bruge det samme sjal til flere begivenheder. Skulle hun til begravelse vendte hun sorgsiden ud, som var holdt i mørkere farver og ikke så blomsterrig. Til stadsbrug brugte hun glædessiden, hvor der kunne være mange og flotte blomsterbuketter, -ranker og –borter. De solide uldbroderede var ikke de mest velrenomerede.

 

De blev broderet på kraftigt uldstof. I Vest- og Nordjylland har man fundet sjaler udsmykket i en kombination af applikation og broderi. Vi ved endnu ikke med sikkerhed om applikation er kendetegnende for tiden, selvom teknikken er den ældste form for udsmykning på tekstiler. Sjalerne har ofte frynser, som kan være lavet på mange forskellige måder.




Læs mere



  Org. overtøj 1
  Org. overtøj 2
  Org. overtøj 3
  Org. overtøj 4
  Org. overtøj 5
  Org. overtøj 6
  Org. overtøj 7
  Org. overtøj 8