Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Løslommer og bæreklæder

Det er begrænset, hvad kvinderne medbringer af personlige ting. De har måske et lommetørklæde med, og det kan let være i skørtets lomme eller i en løslomme. Man binder en ”taske” om livet under skørtet eller forklædet ligesom en servitrice gør i dag. Skørtet har en slids i siden eller midt for, hvorunder løslommen sidder. Kvinden kan derfor let sætte hånden ind under forklædet og ned i lommen.

 

Der findes bevaret en del af disse løslommer rundt omkring i landet, og materialerne tyder på, at de har været brugt helt op til midten af 1800-tallet. De er ofte meget flotte, da de er syet af stofrester i ”patchwork-teknik”.

 

Skal hun have større ting med, bruger hun et bæreklæde, en kurv eller en barselspotte.

De ternede hørlærredstørklæder bliver også brugt som bæreklæder. Bæreklædet lægges ud og hun lægger sine ting på midten. Klædet bindes nu sammen diagonalt i to knuder og de danner en slags hanke.



Man har ikke tasker, som vi kender i dag. Selskabstasker kommer først på mode hos højere-standen omkring 1810. Det er de parisiske damer, der igen fører an. I stedet for en lomme bundet under kjolen bærer de nu en taske i hånden, kaldet ”rèticule”. Det var en lille broderet stoftaske med løbegang og snor foroven, som hurtigt fik øgenavnet ”redicule” (latterlig)." Det har varet en del år, før denne mode bredte sig til landbefolkningen.

 

Mænd har også brugt et bæreklæde. Det er et kvadratisk stykke hørlærred, vævet i tern og med borter langs alle fire sider.




Hun lægger sine ting midt på klædet og knytter de to modstående sider diagonalt sammen og dernæst de to andre. Knuderne bliver håndtag. Bæreklædet kan også hænge på en pind over skulderen.




Læs mere



  Org. løslommer
  Org. bæreklæde