Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Forklæder



Empirekjole med hvidt forklæde


Brugen af forklæder - også til festtøj - er en af de ting, der sætter det landlige præg på klædedragten.

 

I 1700-tallet foretrækker kvinderne de spindelvævstynde, hvide netteldugsforklæder til stadstøjet, men også trykte kattuns-forklæder med store flotte rokoko-mønstre er i høj kurs. Til hverdag bruger kvinderne forklæder af ternet eller stribet hørlærred eller hvergarn. Ikke så mange er endt på museerne, men sandsynligvis endt som f.eks. skoning på et skørt eller som for i en trøje. Forklæderne kan også være vævet i ren uld i forskellige farver og mønstre.

 

Forklæderne har ofte bindebånd, der krydses på ryggen og bindes foran. Til stadstøjet har hun måske et fint forklædespænde i sølv. Det bæres altid uden på bullens eller trøjens skød.

 

I empiretiden er forklæderne helt glatte foran og rynkerne er rykket ud til siderne.



Forklæderne har ligesom tørklæderne været et tøjstykke som kvinderne har udsmykket. Tamburering har været flittigt anvendt på disse dele. Det er en teknik, hvor man med en hækelnål broderer med hvidt bomuldsgarn på tyndt hvidt stof – f.eks. mol. Det kan være store og overdådige mønstre.

 

Gennem næsten hele perioden er forklæderne vide og lange. Først omkring 1850 bliver de kortere og smallere. Fra 1840'erne er der bevaret mange halvsilkeforklæder og fra midten og sidste halvdel af århundredet er der mange silkeforklæder med snore og kvaster som bindebånd.

 

Forklædet kan i biedermeiertiden og nyrokokoen udelades til stadstøjet og erstattes med et livbånd. Nogle steder i landet har man brugt både forklæde og livbånd.




Vendsysseldragt med forklæde fra begyndelsen af 1800- tallet. Original på Nationalmuseet

Kvinderne bruger næsten altid forklæde og mange af de bevarede skørter og kjoler har en forbredde, hvor der er indsat en anden type stof. Det kan være noget mere simpelt stof eller et stykke med utallige øgninger – en snydebredde. Til en del af kjolerne kan forklædet imidlertid godt undværes, men det har sandsynligvis ikke været tilfældet.


En historie

Hvorfor har kvinder brugt forklæder? Går man tilbage i tiden er der noget mytisk over denne anvendelse.

 

Den knytter sig til de farer der er i tilværelsen for kvinder især under barnefødsler og de blev i den forbindelse betragtet som urene. En kvinde, der var gravid måtte ikke bære et nyfødt barn uden at have to forklæder på. Da ville hun ellers give sit eget ufødte barns livslykke bort. En gravid kvinde kunne også være truet af varulve. En varulv var en mand, endog hendes egen mand, der ville komme og angribe kvinden for at få fat i hjerteblodet af det ufødte barn, så han kunne blive frelst af sin besættelse.

 

Forklædet kunne være kvindens forsvar mod mange farer. Nogle steder har hun endog haft forklæde både for og bag. Hun kunne slå fra sig med det og det beskyttede hende mod sygdomme og vanskabelse under graviditet.




Prostituerede måtte i England ikke gå med forklæde, det var forbeholdt anstændige kvinder. I Norge har forklæde i særdeleshed været tilknyttet kirkedragten. Det fortælles at en brud holdt sine hænder under forklædet indtil præsten bad brud og brudgom om at give hinanden hånden. Hænder har også fra ældgammel tid været betragtet som urene.

 

I Sverige har der været brugt flere lag af forklæder. Udenpå særken havde de et forklæde af skind. Her har det endog været almindeligt, at den døde havde forklæde på i graven.

 

Kvinderne havde mange skørter på og der skulle være et forklæde for hvert blottet skørt. De var tunge for hofterne og derfor løftede de op i nogle af skørterne. Ved kirkegårdsdiget slap hun 3 skørter og forklæde nr. 2 blev synlig og ved kirkedøren slap hun det sidste skørt og det flotteste forklæde kom frem.


Trykning af tørklæder og forklæder er meget svært og kræver megen akkuratesse. Desværre er der p.t. kun en enkelt tekstiltrykker i Danmark og vist i hele Norden, der laver disse ting: Tekstiltrykker Birgitte Tolnov, Skagen Landevej 216, 9800 Hjørring

http://www.tolnov.dk/dansk/vaerkstedet.php

 




  Org. forklæde 1
  Org. forklæde 2
  Org. forklæde 3
  Org. forklæde 4
  Org. forklæde 5