Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Snøreliv - bul


Et snøreliv eller en bul er uden ærmer og det stykke tøj som kvinderne tager udenpå nattrøjen.

 

For kvindernes vedkommende har hverdagstøjet bestået af særk, nattrøje, snøreliv, et eller flere skørter, tørklæde, forklæde, træsko og strømper, når det var koldt.

 

For at holde tøjet sammen foran laver man huller i forstykket med en pren og syr omkring hullerne. Dernæst laver man en fin snor som man sætter igennem hullerne på kryds og tværs (som snørebånd i et par sko). Man rykker det sammen og binder en sløjfe og stopper enderne ind bag snøren. Dernæst lukker hun snøren ved med klappen foran, der bliver hæftet fast med knappenåle. Man kender ikke til tryklåse eller lignende.

 

Den strikkede nattrøje har også været brugt om sommeren. Det var derimod ikke altid, man havde snøreliv på til daglig. Man kunne nøjes med et tørklæde over den strikkede trøje.



Det er vigtigt, at man har en tynd talje og en bred hofte. Kvinderne snører sig derfor ind i taljen og tager flere skørter på. Nogle tager endog en pude på hoften for at virke så bred som muligt.

 

I den periode hvor det bliver moderne at taljen på tøjet sidder helt oppe under busten – empiretiden – bliver kvindernes udseende helt anderledes. Den smalle talje og den brede hofte bliver helt væk.

 

I 1830 er det ikke længere moderne med snøreliv og det bliver kun brugt til hverdag. Den indvendige snøring bliver erstattet af hægter og maller.

 

Der kan være sat stivere ind, af for eksempel fiskeben.


En historie

Efter en efterladt Haandskrift af Eskel Sørensen (Renskrevet af museumsinspektør Ellen Andersen)

 

”SNØRELIVET i dette var ingen Ermer, det var til at Hegte oven paa Nattrøyen det kunne naae neden for Beltet, det havde lange Skiød neden om, der sad i Rønker og Bønker, det var Drættet med Lærret, i dette var foran ved begge Sider indsyet en Blanskiet. (Tilføjet i Margin: indsyet i Drætten) giort af Egespirer eller Fiskebeen at det kunne side stivt, bag ved disse Blanskietter var langs ved begge Sider en mængde Smaae Syet Huller Kaldet Snørehuller, til at giennemtrække Snørebaandet, saa ved den ene og saa ved den anden Side til de kom til enden og begyntes først i de nederste Huller og op ad. Snørebaandene Kiøbte man af Omløbende Betlere, de var giort af Blegt Garn, med en Blikdubning i begge enderne for at faae det igiennem uillerne.(Tilføjet i Margin: man havde et andet Slags Snøreliv til Stads, det var med Sølv Meller de var lige som Hele Ringe, inden i den ene Side var en liden Dubning med et Hul i hvormed de var Syet fast. Et Saadant Snøreliv brugtes i Stads). Langs ned i Rykstykket var og indsyet 3de Blanskietter den eene sad lige ned i Rykstykket men de 2de andre sad paa skraaes fra skulderbladet ned til Rumpen alt for at det kunne side stivt og Quindes Personen have en Rank Krop.”




Læs mere



  Org. snøreliv
  Org. bul 1
  Org. bul 2
  Org. bul med skørt 1
  Org. bul med skørt 2