Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Ærmetrøje

Nattrøje og snøreliv kunne kvinden erstatte med en trøje. Det var lidt finere tøj. Trøje og skørt kunne være af samme eller af forskelligt stof. Hvis trøje og skørt var af samme stof lignede det en kjole og forskellen på en kjole er da også bare, at trøje og skørt er hægtet sammen, hvorimod kjolens bul er syet til skørtet. I begyndelsen af 1800-tallet blev det mere almindeligt at gå med kjole, så trøjerne forsvandt efterhånden.




I skifterne ser vi, at bondebefolkningen i slutningen af 1700-tallet har ejet fint tøj syet af silke og andre dyre købetøjer. Det får da også kongen til i 1793 at udstede forordning om at bondestanden ikke må bære tøj af f.eks. silke. Det var dyrt for statskassen, når man importerede disse varer.

 

Der sker stilmæssige forandringer i snittet i kvindetøjet. Vi tager udgangspunkt i de fire klassiske stilperioder: Louis Seize, empire, biedermeiertiden og nyrokoko til at fastsætte tiden for hvornår et stykke tøj omtrent kan være fra. Man fastsætter altid tiden efter det yngste stiltræk.

 

Denne periodeinddeling gælder for modedragten og også for f.eks. møbler og sølvtøj, som blev fremstillet til de mest velhavende i samfundet. De havde råd og lyst til at ændre og udskifte tingene, men det er anderledes, når vi går til bondestanden. 



Det er karakteristisk for folk på landet, at de holdt fast ved visse stiltræk og dragtformer og ikke fulgte de velhavendes mode slavisk. I bondedragten er det helt almindeligt at finde stilmæssige træk fra to eller tre perioder i et og samme stykke tøj. Bondebefolkningens skræddere og nyhedsformidlere omformede modedragtens snit, så det passede bedre i den lokale opfattelse af, hvordan tøjet skulle se ud.

 

Disse forhold gør det vanskeligt at sammenligne modedragtens stilhistorie med bondedragtens, hvor man ofte finder blandingstyper. Der kan være tale om overgangsformer fra en stilperiode til en anden. Vi må også regne med, at modetræk var 10-20 år om at blive optaget i bondedragten - hvis de overhovedet blev det.

 

Til datering af bondedragtens ærmetrøjer og andre dragtdele er det vigtigt at lægge mærke til om den er kort- eller langlivet og om sømmenes placering. Er sidesømmene f.eks. trukket om på ryggen og buer? Hvordan er halsudskæringen for og bag? Hvordan er ærmet, dets længde og facon?


En historie

Uddrag af overdådighedsforordning:

 

Forordning ang. Overdaadigheds Indskrænkning i Bondestanden i Danmark og Norge

12. marts 1783, forandret ved forordning 27. december 1799.

 

§3

Ingen af Bondestanden paa Landet, ung eller gammel, gift eller ugift, maa bære andre Klæder, end af hiemmegiort Tøi, som Vadmel og andet deslige; Quindfolkene maae aldeles ej bære Silketrøjer eller Skiørter eller Silke-Tørklader; dog maae de bære en Silkehue, og Trøie og Skiørt af Kram-Tøi, og Bønderne ligeledes bære en Trøje eller Vest af Kram-Tøi, og Sognefogederne og Lensmændene enhver for sit Sogn og District hermed have Indseende.

 

Skulde nogen Bonde, Mandfolk eller Fruentimmer, herimod handle og fremkomme enten i Kirke til Offers, til Bryllup; eller i nogen anden Forsamling, anderledes klædt, end her anordnet er, da bede den Person, for hver Gang hans Brøst saaledes findes, 16 Skilling.

 

Dog er det ved Rescr. 22. Oct. 1783, til Stiftamtmændene i Danmark og Norge befalet:

 



At da det ved Fr. 12. Mart. 1783 iblant andet er, forbudet Bønder og Almues Folk paa Landet at bære Silke-Tørklader, Trøier eller Skiørter, med videre men det af adskillige indkomne Forestillinger er, Kongen foredraget, at det paa nogle Aar er blevet almindeligt, at anskaffe sig Kaaber af Silketøi og Kyser af Fløiel, samt andre Silke- og Klædes-Klæder, og at Mængden deraf er saa stor, at det vilde være Almuen til større udgift, end til Fordeel , om de nu strax skulde afskaffes; Saa maa det i saadan Anledning vare Land-Almuen tilladt at bære deres, førend Fr. 12. Mart. 1783 udkom, sig anskaffede Silke-, Klædes- og andre Klæder, samt Fløiels Kyser, udi ide Aar fra samme Frs Dato, dog uden imidlertid af forberneldte Slags, som er forbudet, at lade sig giøre nogen nye. Men i øvrigt skal det i alt have sit Forblivende ved Forordningen.




Læs mere



  Org. ærmetrøje 1
  Org. ærmetrøje 2
  Org. ærmetrøje 3
  Org. ærmetrøje 4
  Org. ærmetrøje 5