Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Særk

Særken er kvindens undertøj og nattøj. Hun har ikke underbukser på , men hun holder varmen ved, at hun har flere lange uldne skørter på.

 

I Vendsyssel har kvinderne ofte brugt helskårne særke. For- og bagstykke er klippet ud af et stykke hørstof på en måde, så mindst muligt af den kostbare hør går til spilde. De går helt ned til knæene. Der er kiler under armene og i siderne, så de får lidt vidde. De kan have korte, ¾ lange og helt lange ærmer.

 

Den ældste særk er fra 1795 og de yngste fra 1870. Både den ældste og den yngste, er helt glat uden megen vidde. 



Fra omkring 1800 findes nogle store, helskårne særke med store kiler, der når helt op til ærmekilen og med store hals-udskæringer. Både kropsstykkerne og ærmerne er meget vide. På den ene af særkene er ærmerne lukket forneden med en smal linning med broderi på. Det er den eneste særk i Danmark, der er set med linning, ellers er de åbne. I den store halsudskæring er der sat en strimmel af samme stof (5 cm bred og 1 m lang). Det er en overraskelse at finde denne type særkekrave i Vendsyssel. Man kender dem på Fyn, men nu er de dukket op både på Møn, Lyø, på Ribeegnen og i Vendsyssel. Det er muligvis et modefænomen. På den tid bliver det moderne med de store halsudskæringer på kvindernes kjoler og bul.

 

Særke har ligesom meget andet tøj en navnemærkning midt for, lige under slidsen, Der kan f.eks. stå ”MPD” som betyder: ”Maren Peters Datter”


En historie

I Laksdølasaga fortælles det, hvor vigtigt det er, at påklædningen er rigtig både for kvinders og mænds vedkommende. Er man snedig nok, kan en ukorrekt påklædning føre til skilsmisse.

 

Tord lo og sagde: ”Jeg har et godt råd, sy ham en udskåret særk. Når du ser ham i den, kan du kræve skilsmisse, - og brug så din ret". Tord spurgte Gudrun: „Hvad kan en kone vente sig, hvis hun gik i bukser som et mandfolk?” Gudrun svarede: „Samme straf som et mandfolk, der går i særk. Begge dele giver ret til skilsmisse".

 

Frugtbarhedskult

Man har fra gammel tid tillagt kvindesærken en religiøs og mystisk kraft. Den var det klædningsstykke, der var nærmest ved kvindens krop. Den var derfor et magisk klædningsstykke, der havde et nært forhold til de livgivende kræfter i tilværelsen. Det findes der mange fortællinger om:

 

En jomfru skulle gå tre gange rundt om marken slæbende en særk ved ærmerne, for at fremme en god høst.

 

En kvinde kunne rense marken for ukrudt og andre slemme ting ved, at hun løb den rundt i blodig særk (fra menstruationen).

 

Erik Pontoppidan (1698-1764) nævner, at piger løb marken rundt til god afgrøde, helst i blodig særk.




Læs mere



  Original særk 1
  Original særk 2
  Original særk 3
  Original særk 4