Lærervejledning

Formål med siden

Pædagogisk argumentation


Siden er delt op i tre søjler:

  • 1. Det historiske klædeskab
  • 2. Artikler - Historiebogen
  • 3. Aktiviteter

Siden beskæftiger sig med perioden 1770 – 1870, som dækker over fire klassiske stilperioder:

  • Louis Seize 1770-1795,
  • Direktoire tages ikke med, da perioden ikke har betydning for tøjets udseende.
  • Empire 1804 – 1820
  • Biedermeier 1820 – 1855
  • Nyrokoko 1855 – 1870.  


1. Det historiske klædeskab

Klædeskabet indeholder artikler om de enkelte beklædningsdeles generelle brug. Udvalgte repræsentative dele præsenteres samtidigt.

 

Man kan finde billeder og beskrivelser af enkelte dragtdele. Tøjet findes på Vendsyssel Historiske Museum, Bangsbo Museum, Sæby Museum, Aalborg Historiske Museum og Try Museum.

 

Påklædningsdukker: Her kan man virtuelt iklæde en kvinde og en mand tøj fra de forskellige stilperioder.

 

Der kan læses om:

 

Påklædning

  •        Louis Seize
  •        Empire
  •        Biedermeier
  •        Nyrococo

 

Mandens klædeskab

  •       Skjorte
  •       Strømper
  •        Hosebånd
  •        Bukser
  •        Seler
  •        Halsklud
  •        Nattrøje
  •        Vest
  •        Trøje
  •        Smykker
  •        Fodtøj
  •        Overtøj
  •        Hovedbeklædning
  •        Håndbeklædning
  •        Pengekat m.m.
  •        Køretæppe

 

Kvindens klædeskab

  •           Særk
  •           Strømper
  •           Hosebånd
  •           Nattrøje
  •           Løslomme
  •           Skørt
  •           Bul
  •           Ærmetrøje
  •           Kjoler
  •           Tørklæde
  •           Forklæde
  •           Hovedtøj
  •           Smykker
  •           Fodtøj
  •           Overtøj
  •           Håndbeklædning

 

Derkan arbejdes med:

 

PÅKLÆDNINGSDUKKER - SPIL


2. Artikler - Historiebogen

Artikeldelen er opbygget efter den tekstile designproces, som er en spirallignende proces fra en ide til udførelse af et produkt. Efterfølgende evaluering giver indsigt i, hvad man har lært og hvad der kan bruges i en efterfølgende proces. Artiklerne beskriver muligheder og begrænsninger for tøjfremstilling.

 

Der kan læses om:

 

Idefase – HVAD

 

Ide og motivation

  • ·          Hvordan får du gode ideer?
  • ·          Hvordan får du lyst til at lave noget?
  • ·          Hvor får du input og  viden?
  • ·          Hvordan skabes mode og egnspræg?

Design og farver

  • ·          At designe
  • ·          Brug af farver
  • ·          Udvikling af mønstre

Stilperioder i Danmark

  • ·          Louis Seize 1770-1795
  • ·          Direktoaretiden 1795-1804 (Har ingen betydning)
  • ·          Empire 1804-1820
  • ·          Biedermeier 1820-1855
  • ·          Nyrococo 1855-1870

 

Planlægningsfase –HVORFOR – HVORDAN

 

Kultur- og samfundsforhold 1770 -1870

  •           Nationalfølelsen og brug af dragter
  •           Vendsyssel
  •           Landsbyfællesskabet
  •           Udskiftningen (landboreformerne)
  •           Hjemstavnen
  •           Naturalieøkonomi
  •           Statsbankerot
  •           Stavnsbåndet
  •           Livet på gården
  •           Bylivets påvirkning

Materialer til tøjfremstilling

  •           Uld
  •           Hør
  •           Bomuld
  •           Silke
  •           Skind
  •           Tråd

Redskaber til tøjfremstilling

  •           Vævespjæld

Teknikker til tøjfremstilling

  •           Tamburering
  •           Knipling
  •           Fremstilling af snore og bånd
  •           Mønsteroverføring
  •           Spinding
  •           Farvning
  •           Filtning
  •           Vævning
  •           Strikning
  •           Hækling ogerføring
  •           Broderi
  •           Sting til tøjsyning
  •           Efterbehandling af stoffer

Indkøb og forbrug

  •           Skabets og kistens indhold
  •           Merkantilismen i Danmark
  •           Kongelige forbud

 

Udførelsesfase – HVEM – HVORHEN – HVORTIL

 

Fremstillingen

  •           Hvem fremstillede?
  •           Husstanden
  •           Væveren
  •           Skrædderen og sypigen
  •           Tekstiltrykkeren
  •           Farveren
  •           Broderitegneren
  •           Kniplersken
  •           Possementmageren

 

Folkekunst

  •           Hvad er det
  •           Hvilken betydning har den for eftertiden?


3. Aktiviteter

Indeholder et bredt udsnit af teknikker, som er anvendt i det gamle tøj. Der er mulighed for at lære delvis glemte teknikker og anvende dem til fremstilling af tekstiler og tilbehør, men også anvende disse i nye sammenhæng.

 

Der kan arbejdes med:

 

Jeg skal lave noget???

  •           Den tekstile designproces

Teknik

  •           Spinding
  •           Plantefarvning
  •           Filtning
  •           Vævning
  •           Strikning
  •           Hækling
  •           Tamburerring
  •           Knipling
  •           Snore - slyngstokke
  •           Snore - snoregaffel
  •           Mønsteroverføring
  •           Broderi – korssting
  •           Broderi – tylstrækning
  •           Broderi – flossyning
  •           Broderi – slidsebund
  •           Syning – sting til håndsyning
  •           Syning – særk
  •           Syning – skjorte
  •           Syning – sløjfer
  •           Stoftryk
  •           Betrukne knapper

 

Materiale

  •           Uld
  •           Hør
  •           Bomuld
  •           Silke
  •           Skind
  •           Sølv
  •           Tin
  •           Ben

 

Aktiviteter til fag

  •           Håndarbejde
  •           Billedkunst
  •           Historie
  •           Dansk
  •           Drama
  •           Natur og teknik
  •           IT
  •           Evaluering

 

Har du viden om???

 

Små aktiviteter

 

Mellemstore aktiviteter

 

Større aktiviteter

 

 


Formål med siden

 

”At klæde sig på” er en ny online undervisningsressource, hvor elever i 4.-5. klasse , lærere, studerende og andre tekstilinteresserede uden fysisk besøg på museer vil kunne hente viden om den danske bondefamilies påklædning i tidsrummet 1770–1870. Danske museer har pligt til både at formidle og bevare og da tekstiler er meget sårbare over for berøring, lys og fugtighed, kan det være vanskeligt ellers at komme tæt på originalerne. Ideen er, at materialet senere skal kunne udbygges med andre tidsperioder.

 

Projektet har et bredt sigte, idet der fortælles kulturhistorie, lokalhistorie, om tekstiler og deres frembringelse og hvordan det historiske kan indgå i nutidige aktiviteter. Det er pædagogisk henvendt til både børn og voksne. Museerne vil formidle viden om fortiden, som kan bruges i nutidens undervisning og som kan danne baggrund for dannelse hos fremtidige generationer.

 

Målet er, at denne tematiserede vidensportal anvendes som en ressource i dagligdagen, både som almen oplysning og som et fagligt redskab i undervisning i de enkelte fag og i tværfaglige projekter. Her kan lysten og evnen til at undersøge fortiden styrkes. Der kan eksperimenteres og samarbejdes om konkrete opgaver og derved give inspiration til nye ting. Værktøjets faglige kvalitet har til hensigt at give læreren en pædagogisk kompetence, idet denne vil kunne formidle en høj grad af faglig viden om klædedragtens oprindelse og brug m.v. og samtidig selv blive inspireret til nye undervisningsforløb.

 

Udtrykket ”Klæder skaber folk” har vidtrækkende betydning for mennesket. Påklædningen er et udtryk for civilisation, samkvem, respekt, forskønnelse, narcissisme, iscenesættelse, transformering, forførelse, markering af gruppetilhørsforhold og for social position. Vi kan ikke gå nøgne rundt og tøjet beskytter mod kulde og varme, men samtidigt er det kommunikationsmiddel til omverdenen. At leve og virke kræver, at vi er påklædte, og alle vælger ud fra forskellige kriterier det tøj, de tager på. Forskellige anledninger kræver forskelligt tøj. Ens tøj har nær sammenhæng med ens personlighed og på den måde, vi fremstår som udenfor det private rum. Alt dette udgør forudsætningen for at kunne hævde sig.

 

Tøj kan fortælle historie. Siden kan bruges til at arbejde med stilperioder og deres sammenhæng med moden. Artiklerne fortæller bl.a. om handel med tekstiler og hvilke muligheder og begrænsninger, der gjorde sig gældende for den enkeltes rang og stand og meget mere. Mode, samfundets værdinormer, økonomi m.m. har gjort og gør sig stadig gældende for vores valg af påklædning. Derfor kan fortiden være en inspirationskilde til nutidens brug af tøj. Dette projekt vil tematisk udfolde diverse emner om fremstilling og brug af tøj samt fortælle om samfundsmæssige og kulturelle forskelle, der har betydning. Samtidig oplyser den om mangfoldigheden i datidens klædedragt og afliver derved myten om, at de dragter, som folkedanserne bruger, var generel påklædning i perioden. Alle havde dengang sit personlige klædeskab og indholdet afhang af social status, økonomi og personlighed.

 

Formålet er at udvikle børns og voksnes kreative evner. Alle har kreative evner, men der er forskel på, hvor udviklet evnerne er. Fremtidens videnssamfund kræver innovative og kreative mennesker og vi skal derfor kunne styrke evnen til nyskabelse og udbygge iderigdommen. Ideerne kan gøres til virkelighed ved at kombinere eksisterende viden på en ny måde, hvorved der opstår nye konstruktioner. Dette digitale værktøj vil være en brik til styrkelse af den personlige kompetence og dermed være en del af den alsidige og personlige udvikling.

 

Æstetikken i klædedragen er et væsentlig element. I det gamle tøj ser vi, hvordan den i praksis har været en del af dagligdagen. Folk har ladet sig påvirke af strømninger udefra, af kræmmere og andre handlende samtidig med at man selv har været skabende i den daglige udformning af klæder, bygninger m.v. Æstetikken har, måske ubevidst, haft sin plads i den daglige arbejdsproces. Håndarbejdet blev udført i den sparsomme fritid og/eller i ”mesterlære” hos fruen i huset. Æstetikken har derfor tilhørt den mere lystbetonede del af en ellers hård hverdag. Her var plads til socialt samvær omkring bordet og her udvekslede man mønstre og kreativiteten har her fået sine udfoldelsesmuligheder. Selvom de højere stænders tøj har været virkelighedsfjernt for den enkelte, har man alligevel ladet sig påvirke og kopieret det i mindre målestok. Dengang fik man også en æstetisk dannelse ved at anvende det menneskelige sanse-, følelses, forestillings- og fantasiliv. Samtidig har man fået og bevaret viden gennem brug af de kollektive æstetiske kulturformer (traditioner).

 

Æstetiske læreprocesser kan rumme modsætninger og kompleksiteter og er derfor en vigtig del af nutidig dannelse. Æstetiske læreprocesser arbejder med bevidste tanker og ubevidste følelser. Mentale værdier fører frem til et socialt hierarki, hvor nogen har mere værdi end andre. Vi mennesker bruger vore følelser til at komme i kontakt med omverdenen. Vi får oplevelser, der fører til erfaringer så alt ikke står som enkeltheder. Denne erfaring gør os i stand til at analysere enkelthederne igen – et erkendelsespotentiale.

 




Pædagogisk argumentation

 

I fagene håndarbejde, historie, dansk, samfundsfag, billedkunst m.fl. vil eleverne med denne hjemmeside få mulighed for at klæde personer på i den virtuelle verden og se resultatet i autentiske farver og design. I håndarbejde, tekstil design, drama og i tværfaglige projekter er der ofte behov for at kopiere klædedragter til konkrete opgaver og nu kan det ske, uden at man behøver at besøge det lokale museum. Værktøjet giver eleverne valgmuligheder, og i deres planlægningsfase får de mulighed for at udvælge en passende påklædning, inden der foretages indkøb og syning m.m.

 

Med denne vidensportal vil man kunne skabe autentisk beklædning. Det kræver en forudgående designproces: Fastsættelse af tidsperiode, periodens mode og mønstre, eventuelle egnspræg, udvælgelse af dragtdele, farver og mønstre, beregning af størrelse, indkøb, økonomi, syning osv.

 

Opbygningen af siden tager ikke udgangspunkt i en konkret pædagogik, men giver mulighed for forskellige læreprocesser:

 

  • Lære konkrete teknikker og læse om faktaviden.
  • Systematisk at anvende indholdet til fremstilling af valgte produkter.
  • Ud fra egne erfaringer eksperimentere sig frem til egne produkter.

Mesterlære

For at kunne udtrykke sig kreativt er det nødvendigt med en forudgående indlæring af grundlæggende teknikker for senere at mestre sammensætningen af et produkt. Samtidig er det nødvendigt med en vis portion viden og indsigt for senere at kunne vælge til og fra. Her er tænkt på en mere regressiv læring, hvor man på en sikker måde kommer frem i læreprocessen.

 

Morfologisk læring (analyse) ”terningen”

Det er en systematisk ideudviklingsteknik, hvor der arbejdes med kombinationer. Flere faktorer sættes op mod hinanden og man finder alle mulige kombinationsmuligheder. Efterfølgende vurderes og frasorteres der. Kendskab til historie, materialer m.m. kan være nyttig ligesom indsigt i muligheder og begrænsninger vil være en fordel. Hjernen tager altid udgangspunkt i det kendte. Opbygningen af den tekstile designproces lægger sig tæt op af denne pædagogik.

 

“Learning by doing”

Udfra elevernes erfaringer er det formålet, at de aktivt eksperimenterer og kreerer nye og anderledes produkter, som i mindre grad er bestemt på forhånd. Den nyerhvervede viden kan anvendes positivt og konstruktivt i nye læreprocesser. Der er tale om en progressiv læring, hvor nysgerrigheden, forandringen er det fremherskende og hvor der er plads til nysgerrighed og risici, men på en måde så der ikke sker blokeringer i indlæringen.

 

Fælles mål for fagene

 

Håndarbejde

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Haandarbejde/formaal.html

 

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.

 

Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk arbejde.

 

Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger.

 

Den tekstile designproces er en hel proces. Fantasi, idé og behov danner udgangspunkt for eksperimenter, analyser, overvejelser og fører til udformning af et konkret produkt. Arbejdsmetoder og teknikker, redskaber og materialer er af væsentlig betydning for kvaliteten af arbejdet. I processen skal produktet til stadighed vurderes og forbedres i forhold til de sammenhænge, det kommer til at fungere i, og dermed danne grundlag for det videre arbejde. I designprocessen indgår oplevelsen og glæden ved selv at medvirke i den håndværksmæssige og æstetiske udformning af produktet.

 

Her vil eleverne kunne opdage den tekstile kulturarv. De vil kunne opleve/udføre den tekstile designproces med historien som ramme. De vil kunne lære at beherske teknikker, der er gået i glemmebogen. Man kan tale, om hvilke materialer, der var tilgængelige i den valgte periode. De kan bruge fortiden som inspiration til nye designs. Farver og deres fremstilling kan afprøves.

 

Historie

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Historie/formaal.html

 

Et af formålene i historie er at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Man kan trække tråde fra fortiden til nutiden og bruge dem i fremtiden. Tøj kan fortælle historie om forskellige stilperioder m.m. og danne baggrund for studier i nutiden, som kan være inspiration til fremtidens klædedragt.

 

Der fortælles om forskellige muligheder, ved fremstilling af tekstiler og samspillet med andre lande inden for handel og politik. Rigdom, fattigdom og andre samfundsforhold kan ses i tøjet.

 

Nogle egne har specifikke kendetegn - egnspræg. I Vendsyssel er det primært kvindernes hovedtøj, der danner egnspræg. Det kan fortælle om udvikling af lokale modepræg, skikke, økonomi og handelsmuligheder.

 

Tøj viser noget nyt, der dog er baseret på noget kendt. Man kan prøve at finde træk af tidligere tiders mode i den nye. Tøjet kan også bruges til at se på de forskellige kulturer, der er i samfundet og deres selviscenesættelse.

 

Natur og teknik

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Natur_teknik/formaal.html

 

Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

 

Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

 

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling.

 

Sløjd

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Sloejd/formaal.html

 

Ud fra fælles mål kan der arbejdes med brugsgenstande som har rod i historien såvel som i naturen. Processen fra et bræt til en brugsgenstand kan opleves med historien som ramme, hvis der saves eller drejes f. eks. en snoregaffel. Snoregaflen er et redskab der næsten er blevet glemt.

 

Drama

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Drama/formaal.html

 

I dette fag skal eleverne kunne indleve sig i forskellige mennesker og deres miljøer. Tøjet, og viden om tøj, kan bruges til at vise de forskellige sociale lag som herremand - bonde og adel – hof. St. St. Blichers fortællinger, siger bl.a. noget om det miljø.

 

Billedkunst

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Billedkunst/formaal.html

 

Elever og andre kan opleve og analysere historiske mønstre, der er brugt på stof og til broderi m.v. og anvende dem til personlige meddelelser og udtryk. De kan ses i en kulturel og historisk sammenhæng og bearbejdes og bruges i nye sammenhænge f.eks. som maleri eller andre produkter.

 

Computeren kan bruges til at udvikle og gentage mønstre samt afprøve farver og deres virkning.

 

Dansk

http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/formaal.html

 

Historier og eventyr fortæller om tøj, tekstiler, deres fremstilling og brug. Denne side kan være et bidrag til personlig og kulturel identitet. Der kan arbejdes med æstetisk og historisk forståelse.