Skjorte  
Strømper  
Hosebånd  
Bukser  
Seler  
Halsklud  
Nattrøje  
Vest  
Trøje  
Smykker, knapper og spænder  
Fodtøj  
Overtøj  
Hovedbeklædning  
Håndbeklædning  
Pengekat, pose, bæreklæde  
Køretæppe  

Mandstøj 1770-1870

I 1700-tallets samfund er tøjet et statussymbol. Tøjet fortæller, om man er kultiveret, og hvilken social placering man har i samfundet. Kongen underbygger dette ved at udstede love, der bl.a. fortæller, hvordan de enkelte stænder skal gå klædt. Man må ikke klæde sig finere og mere kostbart end sin stand, og forordningerne bekendtgør f.eks., at bønder skal gå i hjemmelavet tøj af uld og hør. Importerede materialer som bomuld og silke er kun for de øverste stænder, som er adelen og de velhavende borgere i byerne.

 

Mændenes modetøj har altid paralleller til kvindetøjet.  

 

Dengang er man farverigt påklædt, især når man har stadstøjet på. Hverdagstøjet har bestået af særk, nattrøje, snøreliv, et eller flere skørter, tørklæde, forklæde, træsko og evt. strømper. Klædedragten kan fra inderst til yderst bestå af:  

 

I 1780'erne består mændenes stadstøj af kiol eller kofte, trøje (også kaldt undertrøje), brystdug eller vest og knæbukser. Mørkeblåt klæde er det foretrukne til kiol, kofte og bukser, mens trøjen og brystdug eller vest gerne skal være af tidens købetøjer. Daglig- og søndagstøjet består af kofte, trøje og brystdug. Om sommeren kan man udelade koften.  

 

Fodtøjet er støvler eller sko med metalspænder. Til hverdag bruger manden træsko.  

 

På hovedet bruger man røde eller brogede strikkede huer. Man kan også bruge hætteslag og hat.

 

Hatten er fladpuldet og med bred skygge. Senere bliver den højere og skyggen smallere. Den har været brugt både til hverdag og fest. En gammel hat er behagelig at have på som skygge for solen under arbejdet.

 

Materialerne er fortrinsvis skind og hjemmegjorte tøjer.

 

Mod slutningen af århundredet bliver den korte vest moderne, og i 1807 går kun gamle mænd med brystdug. Den højpuldede hat dukker også op på det tidspunkt, samt hvide bomuldshuer.

 

De mange lag tøj forsvinder. Til stadstøjet bruger man efterhånden kun kiol, vest, bukser og en højpuldet hat.

 

Vesten er af købetøj - gerne silke. I denne påklædning ligner han en pyntet håndværkersvend fra købstaden. Sådan kan en brudgom også se ud. Det er også fint med ”rejsekiolen” (også kaldet ”frakken”), vest og bukser. Til fin brug har man haft en skjorte af hørlærred under brystdugen eller vesten.

 

Til daglig brug bruger han blårlærredsskjorter, strikket nattrøje eller en trøje af vadmel, undertiden med strikkede ærmer. Hertil bruger han kofte, vest og bukser.


Udviklingshistorie

Moden skifter, og vi inddeler den i følgende stilperioder:

 

Louis Seize     1770-1795

Robins tegninger

Empire           1804-1820

Robins tegninger

Biedermeier    1820-1855

Robins tegninger

Nyrokoko      1855-1870

Robins tegninger


En historie

”Bondelivsskildringer fra Nordøstlolland”

 

”Lidt om Klæder.

En Vest uden Ærmer er en Brystdug, en Brystdug med Ærmer og af Hvergarn er en Vest, og en Vest lidt større og af Vadmel er en Trøje.

En Kjortel må kunne gå over dem alle, men længer end til Trøjen må ingen Dreng komme.”




Frem



Tilbage