Skjorte  
Strømper  
Hosebånd  
Bukser  
Seler  
Halsklud  
Nattrøje  
Vest  
Trøje  
Smykker, knapper og spænder  
Fodtøj  
Overtøj  
Hovedbeklædning  
Håndbeklædning  
Pengekat, pose, bæreklæde  
Køretæppe  

Nattrøjer (del 2)

I 1600-tallet og tidligere er de silkestrikkede nattrøjer en stor mode i Europa. De blev brugt af både kvinder og mænd. De kunne være ensfarvede med mønsterstrikning i ret- og vrangmasker eller glatstrikkede i flere farver kombineret  med guld- og sølvtråde. De kunne være rigt broderet. Nogle mener at disse trøjer var en efterligning af de syede trøjer, der var lavet af kostbare silke- og guldvævede brokadestoffer. På den tid kunne de købes både i Odense og Århus.

 

Det eneste bevarede i Danmark er to strikkede trøjer i indigofarvet silke og med mønstre af guldtråd, som er fundet i en barnegrav i Roskilde Domkirke. I Norge og Sverige er der flere i god stand. Charles I af England blev i 1649 henrettet i en silkestrikket nattrøje. De omtalte trøjer er sandsynligvis fremstillet i England eller Spanien, måske begge steder. Der er således tale om importeret luksus, som kun de rigeste kunne tillade sig. Disse trøjer var halvt undertøj og halvt ydertøj. De blev senere solgt i mønsterstrikket uld. Primært landbefolkningen brugte dem i rødt, blåt, grønt og ufarvet uld af langt ind i 1800-tallet.

 

Mænd har også brugt strikkede nattrøjer og de lignede kvindernes nattrøjer i mønster og form. Hvordan bøndernes nattrøjer så ud i 1700-tallet ved vi ikke så meget om. De ældste bevarede nattrøjer ved man ikke med sikkerhed om, de har tilhørt kvinder eller mænd. I skifterne over mænd er der ikke så mange som hos kvinderne og deres udseende beskrives ikke så grundigt.

 

I 1800-tallet er der stribede strikkede mandstrøjer og man ser dem på tegninger og malerier. Enkelte er også bevaret, men de kan måske have været af stof. Man har haft hvide vadmelstrøjer over skjorten og under vesten, når det var koldt. Det er måske den, der senere bliver kaldt en ”undertrøje”, da den har haft samme funktion som nattrøjen og senere undertrøjen.




Tilbage