Hatten er et af mændenes statussymboler, og de har ofte mange.
De ældste hatte har en bred skygge og er lavpuldet. Skyggen kan trækkes op i 3 sider så den bliver trekantet, men oftest trækker de den kun op i 2 sider, så den tredje side kan skygge for solen. Den gamle slidte hat bruger manden til arbejdet i marken. 
Hattene blev oprindeligt lavet af filt. De billigste af uld og de lidt dyrere var af harehår, måske blandet med uld. De fineste var af bæverhår.
Omkring år 1800 begyndte man at anvende stivlærred eller stivet pap, som blev betrukket med silkeplys. Filthattene var dog stadig almindelige i hele perioden. 


|