Skjorte  
Strømper  
Hosebånd  
Bukser  
Seler  
Halsklud  
Nattrøje  
Vest  
Trøje  
Smykker, knapper og spænder  
Fodtøj  
Overtøj  
Hovedbeklædning  
Håndbeklædning  
Pengekat, pose, bæreklæde  
Køretæppe  

Hætteslaget

Hætteslaget er kendt fra middelalderen. Vikingerne brugte i det dårlige vejr en hætte til at trække ned over hovedet og i 1200-tallet forlængedes nakkepartiet til en poseagtig nakkestrud. I 1300-tallet blev struden meget længere og hætten, der tidligere var en bondedragt, ophøjedes til mode for overklassen, der ikke kunne få struden lang nok. Strudhætten er middelalderens karakteristiske hovedbeklædning, den blev båret af både mænd og kvinder. Struden kunne være meget lang og brugtes til opbevaring af penge eller til at slynge omkring halsen, som en slags halstørklæde. Når hætten var slået ned fungerede den som krave. Skulderslaget kunne forlænges så det blev en hel kappe.

   

Af og til bar man struden omvendt på, altså med ansigtsåbningen over hovedet, mens det øvrige arrangeredes oppe på hovedet med struden hængende ned langs skulderen. Herfra udvikledes i midten af 1300-tallet et nyt hovedtøj, som blev en fornem hat.



Hætten bliver bevaret uden den lange strud næsten helt frem til i dag. Nu bliver de kaldt ”hætteslag”, og de blev brugt af bønderne i folkedragtperioden 1770-1870. De findes velbevarede på museer. I koldt og dårligt vejr viklede man enten et ”mundklæde” om halsen eller benyttede det særdeles praktiske hætteslag, der var syet i vadmel eller lærred. Man kunne bære en hue udenpå eller hat, som man også gjorde i middelalderen.

 

Hætslaget er en praktisk og nyttig hovedklædning hvilket bekræftes ved, at nogle skorstensfejere også i dag bruger hætslaget. Han får på den måde ikke sod ned ad nakken. ”Elefanthuen” var også tidligere kendt som en god hue til børn. I Sverige bruges den som værn mod myggen.




Tilbage



  Original hue 1
  Original hue 2
  Original hætslag