Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Kjoler


Kjoler dukker op i de landlige skifter fra slutningen af 1700-tallet under betegnelserne ”Kiol” eller ”Kiortel”. De velstående har på det tidspunkt kjoler af købetøjer som bliver brugt til kirke- og festtøjet. Den almindelige bondekone har ikke haft penge til og lov til at købe sig en fin silkekjole i første del af perioden.

 

Ofte er silkekjoler i 1700-talsstof bevaret som et klenodie i familien, og de er ofte syet om flere gange, så det har været muligt at bruge dem gennem en lang årrække af forskellige familiemedlemmer. Mange steder i landet er disse bevaret og i begyndelsen af 1800-tallet er de blevet syet om til brudekjoler til gårdmandsdøtre. 



Brugen af kjoler bliver mere og mere almindelig i begyndelsen af 1800-tallet. Nu kommer der også kjoler af hvergarn. Omkring 1830 ejer de fleste kvinder en kjole, men flere beklager sig over, at det gamle bondetøj, som er skørt med bul eller snøreliv og nattrøje er ved at forsvinde. Kun de ældre koner går endnu klædt efter gammel skik.

 

Der er de samme stilmæssige forandringer i kjolesnittet, som vi ser i ærmetrøje og skørt. Den klassiske stilhistorie Louis Seize, empire, biedermeier og nyrokoko bruges til at tidsfastsætte kjolerne. Man fastsætter altid tiden efter det yngste stiltræk, man kan se på tøjet.



En kjole kan bestå af en ærmetrøje og et skørt, som enten er hægtet sammen eller syet sammen. En kjole har altid trøje og skørt i samme stof. I empiretiden er det en fordel at delene er syet sammen, da skørtet er svært at holde på plads under busten.




Læs mere



  Org. kjole 1
  Org. kjole 2
  Org. kjole 3
  Org. kjole 4
  Org. kjole 5
  Org. kjole 6
  Org. kjole 7
  Org. kjole 8