Særk  
Strømper  
Hosebånd  
Nattrøje  
Løslomme  
Skørt  
Bul  
Ærmetrøje  
Kjoler  
Tørklæde  
Forklæde  
Hovedtøj  
Smykker  
Fodtøj  
Håndbeklædning  
Overtøj  

Hosebånd

Både kvinder og mænd holder strømperne oppe med et hosebånd. De kan være vævet på en spjældvæv eller virkede (flettede). Alle farver bliver brugt som rød, grøn, hvid, blå, lysebrun, mørkeblå, rødbrun og orange. De er ofte med fine mønstre.

 

Materialerne er hør, uld, bomuld og silke.



De kan laves på flere forskellige måder. Det hører til hjemmets husflidsarbejde at lave hosebånd. Når man har vævet et stykke stof til en ny vest og trøje, er der måske lidt garn tilbage. Så kan man væve eller flette sig et par hosebånd. De passer jo i farven til vesten.

 

Man kan væve på en spjældvæv, som kan være fint udskåret. Vævespjæld er ofte en kærestegave. Den unge mand snitter et spjæld til sin udkårne pige. Han kan endog have snittet hendes initialer ind.



Hosebåndene kan også laves ved en fletteteknik som kaldes ”virkning”. De kan være afsluttet på forskellige måder, så de ikke trævler op igen.

 

Man kan ikke sige på hvilke tidspunkter, man har brugt de forskellige typer bånd, og man ved ikke om de bevarede bånd har været brugt af kvinder eller mænd.


En historie

Brikvævning er en væveteknik, som er kendt helt fra jernalderen. Tollundmanden havde en brikvæv med i sin grav, og man må derfor have kendt denne teknik også i 1800-tallet. Men de hosebånd, som vi finder på museerne, er imidlertid altid spjældvævede eller virkede. Vi må derfor fastslå, at brikvævningsteknikken var gået af mode eller i glemmebogen i 1800-tallet. Mange teknikker har  været kendt meget længere end vi tror, men når moden skifter, forsvinder også kendskabet til diverse fremstillings-teknikker.




Vævespjæld