Den tekstile designproces  
Materialer  
Teknikker  
Designe tøj til mand  
Designe tøj til kvinde  
Har du viden om???  
Fag i skolen, aktiviteter til  
Små aktiviteter  
Mellemstore aktiviteter  
Større aktiviteter  

Strikning



St. St. Blicher har skrevet en historie om strikning. Den hedder ”Æ bindstouw”. Her fortælles om strikkeaftner, hvor man mødtes og underholdt hinanden. Der blev fortalt historier fra lokalområdet, og der blev læst højt for dem, der strikkede.

 

Man strikkede til eget forbrug, og i Midtjylland strikkede man med salg for øje, så der måtte alle hjælpe til. Både drenge og piger skulle lære at strikke. Men det var ikke kun her, drenge skulle lære at strikke. Nogle steder i landet, hvor mange tog ud at sejle, lærte alle drenge at strikke, så de kunne holde sig selv med sokker.

 

 



Strik blev brugt til nattrøjer, huer, strømper og vanter. Nogle kunne endog strikke fine blonder.

 

Strømperne blev sommetider tovet (filtet) for at gøre dem tættere og mere slidstærke. 

 


De ældste trøjer blev strikket med et specielt rude- og stjerne-mønster.




Du skal bruge:

  • Strikkepinde i en størrelse, der passer til det garn, du vil strikke med. 
        
  • Garn. Tykke pinde til tykt garn og omvendt.

  • Mønster til det, du vil strikke.



Sådan gør du:

Man laver den første løkke ved at lægge garnet på bordet. Garnet drejes rundt og føres ind under cirklen.

 

Herfra kan du tage løkken op og stramme den til. Herefter kan du slå maskerne op.

 

 

 




At slå op:

 

  • Lav løkken et godt stykke inde på tråden, alt efter hvor mange masker du vil have.
  • Læg tråden fra garnnøglet over venstre pegefinger og den løse garnende over venstre tommelfinger.
  • * Stik pinden gennem tommelfingerens løkke og træk garnet, der ligger over pegefingeren, igennem og træk til*.
  • Gentag fra * til *.

Remser:

  • "Jeg går ind af havelågen, rundt om flagstangen, ud af lågen og lukker den godt efter mig."
  • "Ind i huset - fang tyven - ud med ham og i fængsel"


Strik ret: Gå ind i masken med højre pind og træk tråden igennem. Skub masken af venstre pind.

Remser:

  • "Hunden løber ind i forretningen - stjæler pølsen og løber ud af døren".
  • "Ind af bagdøren, fat om kokkepigen - ud igen".
  • "Den lille and svømmer under broen, rundt om øen og ud under broen igen".




Strik vrang: Læg tråden op på venstre pind. Træk tråden gennem masken med højre pind. Skub masken over på højre pind.




Sangen "Ret og Vrang"




Strik grydelapper

Gryden letter på sit låg -

siger: "Nu er jeg i kog!

Vil du give mig et nap

med en strikket grydelap?"

 

 

Design dine egen grydelapper og brug den teknik du har lært.




Trekantede sjaler

Du kan begynde nederst i spidsen på ryggen med udtagninger eller fra hele den nederste kant med indtagninger, alt efter hvad du synes er det mest behagelige og overskuelige.





Bindesjal startet med 2 masker

Sjaler kan tages over skulderen og bindes på ryggen, hvis spidserne er lange nok.

 

Sjal fra spids:

 

  • Du skal bruge ca. 200 g garn alt efter hvilken tykkelse garn, du vælger og hvor stort, det skal være.  Brug evt. flere farver - garnrester.
  • 2 lange strikkepinde og 1 rundpind i den valgte størrelse. Jo tykkere garn desto tykkere pinde.
  • Lav en tegning med mål og farver.
  • Strik en prøve på 10 masker. Så kan du se, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud.
  • Slå 2 masker op og strik dem ret.
  • Tag ud ved at strikke lænken imellem maskerne.
  • Herefter tager du ud imellem de to sidste masker på hver pind.
  • Du skifter til rundpind, når dine pinde er fyldte.
  • Når sjalet har den ønskede bredde, slår du alle maskerne af.
  • For at få spidserne længere kan du tage ud i hver side af pinden, men så bliver spidsen på ryggen ikke så lang.

 

Efterfølgende kan du f. eks.

                      Brodere på sjalet.

                      Sætte frynser i.

                      Hækle kanter.

                      Kun din fantasi sætter grænserne.

 

Sjal fra overkant

 

  • Start med f. eks. 300 masker på en rundpind nr. 6 (størrelse til en stor pige).
  • Strik to masker sammen efter 150 m og to masker sammen ved slutningen af hver pind.
  • Fortsæt med at tage sammen i midten af arbejdet og i slutningen af hver pind indtil du ikke har flere masker.

 

 

Efterfølgende kan du f. eks.

                      Brodere på sjalet.

                      Sætte frynser i.

                      Hækle kanter.

                      Kun din fantasi sætter grænserne.

 







To sjaler startet med henholdvis 300 og 450 masker på pind nr. 6

Tips og tricks:

 

Strik en pung, taske, hat eller et par strømper.

 

Man kan også strikke håndleds-varmere (muffediser). Perler kan syes på eller trækkes på garnet, så de strikkes med. Perler pynter på strik.

 

Du lærer:

  • Strikke-teknikken.
  • At strikke mindre ting.
  • Hvad har du lært? 




Tegning af Pietro Krohn omarbejdet af Frans Henningsen 1889

Fra "Peters Jul" af J. Krohn vers 5 og 6

 

Og søster Hanne syr og syr.

Hun siger, julen er så dyr,

hver gang hun grisen ryster.

Til Far hun har en pibesnor

af perler, og til bedstemor

hun hækler på en trøster.

 

Jeg vil nok også noget få;

jeg må jo ud i gangen gå,

når hun skal til at strikke.

Derude er der rigt`nok koldt;

men når jeg spiller med min bold,

så mærker jeg det ikke.

 

 

 



Strik en hue

 

 

En hue består af en underhue (foret) og en overhue (den røde hue). I kanten er der lavet en floskant (plyskant).

 

 

 

 

 

Materialer:

  • l00 g højrød uldgarn
  • 50 g ubleget uldgarn (beige)
  • Lille rundpind og 5 pinde nr. 2 eller 2½

 

Mål:             Højde 30 - 32 cm. Vidde ca. 56 cm.

 

Underhue:

Slå 132 - 136 m op på rundpind eller 4 pinde i beigefarvet garn. Strik glatstrikning 10 cm. Huen afsluttes med en stjernelukning (4 indtagningssteder jævnt fordelt, 1 løs af, strik en, træk den løse over, 2 ret og 2 ret sammen).

Huen kan også afsluttes med 2 indtagninger (stjernelukning), 4 pinde 1 ret og 1 vrang, slå af. Her strikkes lige op 16 cm inden afslutning.

 

Rød hue:

Maskerne samles op for neden af underhuen. Strik 4 omgange glatstrikning og arbejdet vendes. Der strikkes nu en floskant: * Garnet snoes fire gange omkring pegefingeren og masken strikkes, 1 ret * Gentag * - * omgangen rundt. Næste omgang strikkes ret (strik stramt og ryk løkkerne fra forrige omgang til). Dette gentages indtil floskanten er 7 cm. Sidste pind strikkes med løkker, og arbejdet vendes.

Floskanten kan også bagefter syes på huen som ryasyning. Der syes i hver 2., måske på hver 3. omgang.

Der strikkes lige op til den røde hue måler 25 - 27 cm, og der tages ind som til stjernelukning.

 

Montering:

Floskanten klippes op og dampes godt. Der laves en kvast 3 cm lang af ca. 30 tråde i dobbelt længde.

Der syes i kanten af den røde hue, så underhuen holdes på plads.




  Spinding
  Plantefarvning
  Filtning
  Vævning
  Strikning
  Tamburering (hækling)
  Hækling
  Knipling
  Snore - snoregaffel
  Snore - slyngstokke
  Mønsteroverføring
  Broderi - korssting
  Broderi - navnemærkning
  Broderi - fladsyning
  Broderi - tylstrækning
  Broderi - flossyning
  Broderi - slidsebund
  Broderi på skind
  Syning - sting til håndsyning
  Syning - særk
  Syning - skjorte
  Syning - skørt
  Syning - sløjfer
  Stoftryk
  Betrukne knapper
  Støbning af knapper
  Knaphuller