Den tekstile designproces  
Materialer  
Teknikker  
Designe tøj til mand  
Designe tøj til kvinde  
Har du viden om???  
Fag i skolen, aktiviteter til  
Små aktiviteter  
Mellemstore aktiviteter  
Større aktiviteter  

Uld

Ole sad på en knold og sang

tralalalalalalala

Får og geder omkring ham sprang

tralalalalalalala

 




Uld er fårets hår, som er blevet brugt siden fåret blev husdyr. Ulden klippes af og det bliver brugt til at lave garn af. Får i 1770-1870 havde ikke så meget uld på kroppen, som får har nu.

 

Ovenstående sang blev digtet, da der var de store flokke af får ude på marker og heder. De blev klippet to gange om året, om foråret og tidligt om efteråret. Ulden var fuld af snavs og jord, og det var lettest at vaske ulden, mens den endnu sad på fåret.

 

Vaskningen om foråret skete som regel på grundlovsdag den 5.juni. Det var der flere grunde til. Bl.a. skyndte man sig mere den dag, fordi alle skulle have fri om eftermiddagen for at komme til grundlovsfest.

 

Lomborg fortæller:

 

,,Når tiden var inde og fårene skulle klippes, skulle de først vaskes. Hjemme i min barndom foregik det ved et vandløb. Der blev sat en dør tværs over vandløbet for at stemme vandstanden til en tilpas dybde til at dyppe fårene i. Der blev også lagt et stort brædt i bunden af vandløbet, for at der ikke skulle komme sand i ulden. Fårene blev så bunden sammen med benene og trillet ned i vandet. Der stod en karl med bare ben og opsmøget bukser. Han holdt fårets hoved mellem sine knæer, imens han vaskede med sine hænder ulden på fåret, indtil han syntes, det var hvid. Sådan fladt rindende vand er jo blødt".

 

Klipning af fårene var ofte kvindernes arbejde. Det kunne være hårdt arbejde, da fårene kunne være store og stærke. De kunne være svære at holde, fordi deres lam stod og kaldte på deres mor.

 

Efter klipningen blev den uld, man skulle bruge på gården, bragt ind i storstuen. Ikke alle beholdt alt ulden selv. Uld var en salgsvare.




Ulden på bov, side, hals og bryst er den fineste.


En historie fra Agerskov i Midtjylland:

,,At der måtte være travlhed, og at der stadig måtte hænges i, vil man kunne forstå, thi al den uld, både forårs- og efterårsklipningen, af ca. 25 får skulle laves i arbejde. Der blev aldrig solgt noget af ulden uden i forarbejdet tilstand.

 

 

Den uld, der ikke blev brugt til væv eller sjælbind (strikning til eget brug), blev brugt til salgbind. Det var den dårligste af bryst, bug, lår og lignende, som blev frasorteret ved klipningen. Heraf skulle der bindes så meget som muligt og gøres færdig til salg til købmanden til jul, helst så meget, at det kunne betale juleindkøbet og så endda give en skilling fra.

 

 

Når ulden er klippet af, skal det kartes. Karter er plader med en masse små kroge. De bruges til at rede ulden med. Der kartes til ulden bliver fin og jævn. Den kartede uld kan bruge enten til garn eller til at tove(filte) med.

 

Hvis ulden skal bruges til garn, skal den spindes. Ulden kan spindes enten på en håndten eller en rok.

 

Det spundne garn kan bruges til strikkegarn eller som vævegarn.

 

 




Fåresaks

Udtryk og talemåder:

 

"Uldjyde": En jydsk kræmmer fra egnen omkring Herning. Han solgte strikkede uldvarer som trøjer og strømper rundt i landet.

 

"Gud mildner luften for de klippede får": Udtryk malet i Vandrehallen på Christiansborg, formentlig for at trøste skatteyderne.

 

 

 

 


Fra uld til tøj - ved du hvordan?

 

Hvor kommer ulden fra?

 

Hvordan skal ulden behandles for at blive til garn?

 

Hvordan skal den behandles for at kunne spindes, væves eller filtes?

 

Hvad kan man lave sin egen ten af?

 

Hvem spandt garnet?

 

Hvis man skal strikke af garnet, hvad bestemmer så, hvordan det færdige resultat bliver?

 

Når garnet farves, er der forskel på farvernes værdi. Hvilke er de mest kostbare?

 

Hvordan farvede man blåt, før indigoen kom til landet?

 

Hvem vævede stoffet?

 

Hvis det var en væver, der vævede, hvad kunne hans betaling så være?

 

Når man i 1800 tallet sagde, at man havde "noget på kistebunden", hvad betød det så?

 

Solgte man ud af sit stof og garn?

 

Hvor kommer de farver fra, vi bruger i dag? 

 




Hvad kan jeg bruge uld til?

 

Spinding

Strikning

Vævning

Flossyning

Snore ved hjælp af slyngstokke

Snoregaffel

Filtning

Plantefarvning

Sy knaphuller

 




Tips og triks:

 

Du kan bruge uld fra en langhåret hund. Den kan også blandes med fåreuld. I gamle dage ville man gerne bruge hundeuld i vanter og sokker, fordi de blev ikke så let våde.

 

Andre hunde kunne let lugte det, og de "lettede ben" på vanter og sokker med hundeuld. Man troede også, at hundeuld hjalp for sygdommen gigt.




  Uld
  Hør
  Bomuld
  Silke
  Skind
  Sølv
  Tin
  Ben