Ide og motivation  
Design og farver  
Stilperioder  
Kultur og samfund  
Materialer til tøjfremstilling  
Redskaber til tøjfremstilling  
Teknikker til tøjfremstilling  
Indkøb og forbrug  
Fremstillingen  
Folkekunst  
Folkedans og tøj  

Tråd

Tråd til broderi og tøjsyning

 

Til de hvide broderier har man brugt hørtråd, den samme type tråd som blev anvendt til vævning. Hvor der skulle bruges grovere tråd, har man måske haft to tråde sammen i nålen. Nogle broderier er syet med hørtråd, der er tvundet sammen af to enkelttråde. Det er vanskeligt at tvinde hørtråde sammen, fordi hørfibre er glatte og stive, de griber ikke fat i hinanden som uldfibre. Derfor er det vanskeligt at afgøre, om trådene har været snoet eller ikke.

 

Man er nødt til at undersøge trådene meget nøje for at konstatere, om de er tvundet. De løse hæftetråde viser sig nemlig altid usnoet, hvorimod man inde på broderiet vil se det som tvunden tråd. Afgørelse kan derfor være vanskelig.

 

Der blev spundet speciel tråd til syning af sømme; denne tråd skulle være tynd og meget jævn. Kun den meget øvede spinderske kunne klare dette. Den håndspundne tråd er ikke så hård og blank som den maskinspundne, men den håndspundne langt kønnere.

 

Til korsstingsbroderi er brugt farvet entrådet hør. Skulle der bruges tykkere garn, tog man to tråde i nålen.

 

Næsten alle vore gamle korsstingsbroderier er syet med blåt og/eller rødt tråd.

 

Planten krap kan farve rødt. Rødderne fra de treårige planter har den egenskab, at de kan bruges til farvning. De bliver enten soltørret eller ovntørret og derefter malet på håndkværn.

 

Silketråd, totrådet, og i forskellige farver, er brugt enkelte steder i Vendsyssel, Thy og på Mors, nogle steder langs Vestkysten og på Samsø, alle steder som navnemærkning på brugsting. Tråden kan være købt hos de omvandrende kræmmere. Det var ikke almindeligt at sy navneklude på landet før omkring midten af 1800-tallet, så det er ikke rester fra disse, der er brugt.

 

Bomuldsgarn er meget sjældent brugt til bondebroderier, og det ses ikke før i sidste halvdel af 1800-årene. Hvis et broderi er syet med hvidt bomuldsgarn er den kulørte navnemærkning gerne syet med hørtråd. Danmark er et af de få lande, der ikke har brugt kulørt bomuldsgarn til bondebroderierne. Dette skyldes måske, at bomuld var en importvare.

 

Korssting syet med uldgarn forekommer på enkelte lagner fra Falster som navnemærkning. De er fra sidste halvdel af 1800-tallet. Garnet ser ud til at være fremstillet på maskine og farvet med kemiske farvestoffer. Måske en påvirkning fra Østeuropa.

 

Men alt i alt bærer vore broderier på lærred præg af, at man gennem hele folkekunstperioden har brugt garn, som var fremstillet i hjemmene.

 




  Uld
  Hør
  Bomuld
  Silke
  Skind
  Tråd